Åbent Hus: Søndag kl. 11.30-12.00  |  Spættevangen 1, 1. th.

Nybyggede lejligheder med store udsigtsaltaner

Nybyggede lejligheder med store udsigtsaltaner

Spættehaven består af flere etageejendomme med i alt 173 lejligheder. Størrelsen på lejligheder varierer bredt fra de mindre 2-værelses, der egner sig godt til singlen eller det unge par, de lidt større 3- og 4-værelses lejeboliger og de helt store og rummelige 5-værelses lejligheder.

De kommende beboere kan nyde en praktisk indretning, og en lejebolig som er helt ny og indflytningsklar.

Lejlighederne har udgang til egen privat altan eller terrasse i stueplan, hvor man kan nyde solen og et fint kig til det åbne, grønne gårdrum.

Derudover er der sørget for store vinduespartier i køkken-alrummet og på alle værelser, som giver et flot lysindfald i lejligheden. Der er elevator i alle opgange.

Stue

Grønt gårdrum med orangeri

Spættehaven er opdelt i flere forskudte etageejendomme med masser af luft mellem bygningerne, således at der dannes et hyggeligt uderum med snoede gangstier.

I det åbne gårdrum er der både plads til børnenes leg og boldspil, og til at mødes rundt omkring i små udeoaser og nyde solen.

Beboerne får desuden adgang til et fælles orangeri, som forlænger udesæsonen, og hvor dem med grønne fingre kan få lov at dyrke blomster, krydderurter, tomater eller andet.

I gårdrummet er der også overdækkede cykelskure med plads til beboernes cykler, ligesom der rundt om ejendommen er sørget for masser af parkeringspladser til biler.

Moderne køkkendrømme, gulvvarme og lyse badeværelser

Køkken

Spættehavens nybyggede lejeboliger indeholder moderne, hvide køkkener fra HTH med skuffer og elegante matsorte greb. Køkkenet indeholder indbygningsovn, induktionskogeplade, emhætte, køleskab/fryser, opvaskemaskine, stålvask og armatur fra Grohe, kort sagt alt hvad I skal bruge til et nemt og praktisk familieliv.

Nyd desuden, at der er gulvvarme i alle lejlighedens rum, så I slipper for radiatorer der samler støv og fylder i rummet.

Det lyse badeværelse er også en fornøjelse at træde ind i. Her er der også sørget for moderne, lyse materialer i en elegant nordisk stil med lyse klinker, væghængt toilet, unidrain, brusesystem fra Grohe, stort spejl og et vaskemøbel med god plads til opbevaring.